Nyt år, nyt mindset og nye muligheder

Først vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle godt nytår. Jeg håber at 2021 bliver et lyst og lykkebringende år for alle, det har vi fortjent.

Testkunder – online opstart af grøn omstilling 

Jeg er jo lidt gammeldags af type, og kan bedst lide at se mine kunder i øjnene ved et fysisk møde, den første gang vi arbejder sammen. Det er jo pt. en kæmpe udfordring, og vi har derfor haft svært ved at opstarte nye kunder efter de seneste nedlukninger. Flere nye kundeopgaver ligger derfor på stand by, til vi må mødes igen. Det er typisk større opgaver, som fx. kræver en heldags workshop med mange deltagere, for at vi får det rette afsæt til opgaven. Derfor har jeg været lidt tænkeboks hen over jul og nytår, og har lavet et nyt koncept for opstart af opgaver online. Jeg vil rigtig gerne lige teste det af, før vi for alvor begynder at sælge det.

Derfor søger jeg 3 mindre virksomheder (hvor der maksimalt er 3 tovholdere fra virksomhedens side som skal deltage/bidrage), til at hjælpe med at gennemføre og evaluere om online konceptet virker i praksis. Det er naturligvis gratis, og produktet I får, vil svare til vores “S produkt”, som du kan læse mere om her, blot gennemført lidt anderledes og online. Kære netværk jeg vil gerne bede om jeres hjælp til at dele dette opslag, med personer/virksomheder I tænker det kunne være relevant for. 

Skriv gerne direkte til irene@newera.nu. Jeg glæder mig til at høre fra interesserede.

Leave a Reply

Up ↑