Danmark i gang igen

Der er i øjeblikket rigtig mange, som forholder sig til, hvordan vi får Danmark i gang igen. Bæredygtighed indgår som et element hos de fleste – se fx DI´s og McKinsey’s seneste artikler.

Coronakrisen har sat dybe spor, og vi har nok desværre endnu ikke set den fulde effekt, men noget positivt er der kommet ud af corona. Vi har alle set eksempler på, hvordan vi som befolkning står endnu mere sammen og i fællesskab hjælper hinanden igennem krisen. Vi holder afstand, synger fællessang, frivillige hjælper medborgere, som har brug for det og senest idag finder en måde at fejre vores Dronning på, jeg personligt var ret rørt. Inspireret af det, har jeg fået en ny ide. Kunne vi lave en ny mærkning af produkter, som har til formål at certificere produkter, som er produceret i Danmark med min xx % danske råvarer, eller at min xx % af halvfabrikata er forædlet i Danmark? De nævnte xx skal fastsættes af eksperter, som kan regne på, hvad der er realistisk. Derudover skulle produkterne leve op til specifikke krav om bæredygtighed/ansvarlighed, ikke nødvendigvis 100 %, men et realistisk niveau, evt. opdelt i grupperinger. Når forbrugerne så møder dette mærke, ved de, hvorfor at det er dyrere end produkter produceret i fx Kina under helt andre forhold og lønninger, og som er transporteret på tværs af kloden.

Selv om det nok kun er ganske få, som kommer ud på den anden side af krisen, uden at have lidt tab, og måske endda har mistet deres job, har jeg en ide om, at rigtig mange alligevel vil være villige til at betale mere for produkter, når de på denne måde er med til at støtte op om den danske økonomi og dermed være med til at genskabe arbejdspladser og vores velfærdssamfund – det kommer jo os alle til gode i sidste ende.  

Skriv meget gerne en kommentar, om det er værd at arbejde videre med, eller om jeg er helt på vildspor… 

One thought on “Danmark i gang igen

Add yours

  1. Interessant mærke Irene du forslår- dog er dansk ikke synonymt med bæredygtighed og afgrænsning til dansk vil efterlade ganske få varekategorier da de fleste forbrugerprodukter laves uden for DK . Skal er mærke ha succes skal kriterierne være opnåelig for en betragtelig andel produktgrupper.

Leave a Reply

Up ↑