Modebranchen går en endnu mere udfordrende tid i møde

2020 og de kommende år tegner til at blive skelsættende for de fleste brancher. Særligt modebranchens fremtid er meget usikker. På den ene side giver nye kanaler, skiftende markeder og banebrydende forskning nye indtægtsmuligheder og giver chance for radikal innovation. På den anden side forventes forbrugernes adfærd at forandres voldsomt og den globale økonomiske vækst forventes at aftage, derved bliver konkurrencen mere intens end nogensinde før.

En tid hvor fårene skilles fra bukkene
For på sigt at klare sig i et marked, der er under så massiv forandring, skal virksomhederne tænke strategisk, skærpe deres beslutningproces og holde fingrene på pulsen, ikke mindst for at tackle forbrugeres stigende grad af bekymring over klimaændringer. 

Mackinsey har lavet en rapport baseret på 290 globale modeledere og interviews med tankeledere og pionerer og har derudfra identificeret ti centrale temaer, der vil sætte dagsordenen i det kommende år:

Global økonomi:

  1. Alle børe være i alarmberedskab – se, observer, være klar til at agere hurtigt på markedsforandringer.
  2. Det kinesiske marked er udfordrende – derfor tænk i risikospredning til andre højtudviklingsmarkeder .   

Ændret forbrugeradfærd:

  1. Kræver ændret socialmedie strategi – “attention elementer”, lettere købsproces og nye platforme kan bane vejen.
  2. Ændret distribution – flere små og nære butikker med tilpasset lokalt sortiment, som giver gode “in-store” oplevelser og nem tilgængelighed.
  3. Forbrugerne vil i stigende grad stille krav til produkters bæredygtighed.

Produktion og distribution

  1. R&D materiale fokus – nytænkning af “gamle favoritter”, Upcycling og udvikling af nye high-tech materialer.
  2. Pres fra kunder og medarbejdere for mere inkluderende kultur, herunder dedikeret ledelse og oprigtighed.
  3. Cross-Border udfordringer fra primært asiatiske konkurrenter som sælger direkte til forbrugerne.
  4. Ændrede vaner – pga. mere direkte handel til forbrugerne, er der behov for nytænkning fx i form af flere BTC aktiviteter i stedet for modemesser, og via dette også skabelse af bedre relation BTB.
  5. Behov for digital retænkning for online handlende, for at fastholde deres profit, når der kommer øget konkurrence fra nye digitale innovatører med direkte salg til forbrugerne.

Modebranchen er et af de sorte får
Når det kommer til bæredygtighed, er branchens historik stadig en kilde til bekymring. Tekstilsektoren repræsenterer stadig 6 procent af de globale drivhusgasemissioner og 10 til 20 procent af brugen af ​​pesticider. Vask, opløsningsmidler og farvestoffer, der anvendes i fremstillingen, er ansvarlige for en femtedel af den industrielle vandforurening, og mode tegner sig for 20 til 35 procent af mikroplaststrømmene i havet. Forbrugerne vågner i stigende grad op til denne virkelighed og kræver forandring. Selv om det absolutte antal bæredygtige modeprodukter fortsat er lavt, har der været en femdoblet stigning i de sidste to år, og det forventes at accelerere voldsomt i de kommende år. Lignende vil givetvis være tilfældet i mange andre brancher, det er mere end nogensinde tid til at foretage bæredygtige forandringer og komme på forkant med markedet, hvis virksomheden skal være en af de som overlever de næste 5 år.

Læs hele rapporten her: The State of Fashion 2020

Leave a Reply

Up ↑