Investorer har fokus på CSR

Der tales mere og mere om, at der er behov for regulering af CSR rapportering, for at sikre gennemsigtighed og at virksomhederne bliver mere ambitiøse i arbejdet med CSR. Også da BSS afholdt Alumnedag den 16. August 2019, med deltagelse af tidligere elever, som i dag repræsenterer et bredt udvalg af det danske erhvervsliv, var overskriften for dagen: FN’s verdensmål med fokus på CSR og bæredygtighed.

Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus BSS var første indlægsholder på scenen. Han gav en kort præcis skitsering af, hvorfor det er så vigtigt at ALLE, både virksomheder og forbrugere, tager verdensmålene alvorligt. Han stillede spørgsmål ved, om arbejdet med at nå målene vil ske hurtigt nok via frivillighed, eller der er behov for reguleringer. 

I løbet af eftermiddagen blev det også klart, at investorerne har øgede krav og ambition om transparens ift. bæredygtighed, når de vælger, hvor de vil investere deres midler, og at kravene kun bliver skærpede fremadrettet. 

Under debatten: “Buzzword eller business? Skaber bæredygtighed værdi for kerneforretningen?”, med et panel bestående af: Anne Broeng, bestyrelsesposter i Veliv, Velux, NNIT m.fl., Henrik Burkal, CEO, REMA 1000 og Bent Hübertz, CMO, KLS PurePrint, kom det tydeligt frem, at mangel på bæredygtighed eller strategi om at være/blive det, gør at virksomheder fravælges, når der skal investeres. I flere og flere tilfælde fravælges de også af kunderne og potentielle medarbejdere.

Der er en klar udvikling i forhold til investeringsprocesserne, ligesom vi kigger på økonomiske nøgletal og forretningsmuligheder og alt muligt andet, så kigger vi også på CSR og er den ikke i orden, kan det være med til, at man ikke investerer i virksomheden, også selvom der var andre tal der taler for det.” kommenterer  Anne Broeng. 

Til spørgsmålet: Når I sidder der som “iskolde investorer”, hvad kigger I så på, hvad er den rigtige historie i det her (om bæredygtighed – red.) svarede Anne Broeng bl.a.: 

“Vi er på den ene side tålmodige investorer, men på den anden side, skal der ske noget. Den måde investorerne arbejder med det her på er, at hvis man finder nogle forhold i en virksomhed man ikke bryder sig om, så går man ind og har en dialog med virksomhederne. Er man flere mindre investorer til en stor virksomhed, går man sammen via agenter, som samler investorerne, så stemmer man sammen, og hvis der ikke sker fremdrift, efter man har haft en dialog, så sælger man aktierne igen.”

I den offentlige debat kommer det stadig hyppigere frem, at det er svært at sammenligne CSR rapporter. Kravene til rapporterne er, at de skal blive mere strømlinede med sammenlignelige målepunkter, på niveau med fx nøgletal. Det vil gøre det lettere at sammenligne virksomheder, når de skal vurderes i forhold til deres attraktivitet for investorer og kunder. 

At bæredygtighed vurderes med alvor fremgår også af en artikel udgivet af Mckinsey i august 2019: 

“Investorer ønsker, at virksomheder skal levere flere bæredygtighedsoplysninger, der er væsentlige for den økonomiske præstation.

Investorer anerkender, at deres forventninger til bæredygtighedsoplysninger er ændret. Som lederen af ​​ansvarlig investering i en stor global pensionskasse bemærkede:

”Bæredygtig investering var tidligere værdibaserede: Hvordan kan vores investering leve op til vores værdier? Nu er det vendt til forretningsbaseret på grundlag af bæredygtighed: Hvordan tilføjer bæredygtighed værdi til vores investeringer?” Kilde: McKinsey & company.

Læs hele artiklen her

Generelt er der desværre fortsat alt for lidt fokus fra mange virksomhedslederes side, på arbejdet med at lave strategi for opfyldelse af verdensmål og bæredygtighed generelt. Det gælder både fra virksomheder der lovpligtigt skal rapportere, men også for alle andre. Der mangler erkendelse af, hvor vigtig CSR er for virksomhedens omverden, omdømme, konkurrencekraft og parathed til at møde de fortsat skærpede krav om ansvarlighed og ikke mindst for vores fælles klode. 

Der er ingen tvivl, tendenserne og holdningerne er meget klare, fra alle vinkler. Hvis du og din virksomhed ikke allerede er i fuld gang i arbejdet med CSR og verdensmålene, er det bare med at komme med, så I ikke bliver overhalet indenom. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s